Et liv i fred med den levende Gud!

 

 

Er der noget værre end at føle frygt.. frygt for døden, alvorlig sygdom, frygt for at lægge sig til at sove og ikke vågne op i denne verden, frygt for at sidde i et fly, tog eller noget andet, at blive et af de mange terrorofre, eller at Jesus kommer tilbage før man overhovedet får set sig om.

Sådan en voldsom ufred indeni, er snart et rent helvede, når man ved, at man ikke er rede til at skulle møde den levede Gud. Kom jeg i snak med folk, der var i samme båd som mig, havde de enten retfærdiggjort det ved at skabe deres egen måde at se Gud på, ved druk eller ligegyldighed, eller "man kommer i kirken hver søndag, beder om tilgivelse for alle ens synder, står med løftede hænder lytter til ordet, men går derfra uden en forvandling, men i et liv hvor Jesus ikke er en del af hverdagen, men kun om søndagene...

 

Jeg hedder Silvia og er 28 år gammel, har en mand, Rati fra Sri-lanka med hinduistisk baggrund, to piger på 2 og 5 år.

Er opvokset i et kristent, meget trygt hjem med gode kristne forældre, der har lært os at be’ og kende Bibelens historier og om Jesus, der er vores frelser. 

 

Som helt lille ser man logikken i alt, man ser intet mærkeligt i, at Jesus er virkelig, selvom man ikke ser ham som en synlig person, så var mirakler og tungetale helt normalt, når man tog med sine forældre i kirken eller når ens far havde Benny Hinn kørende på tv.

 

Så på igen måder holdt jeg igen, da jeg startede i børnehaveklassen.. Husker tydeligt en diskussion, jeg havde med min lærer, da jeg påstod, at jeg skulle op i himmelen til Jesus, den dag jeg skulle dø… Og læreren blev SÅ sur, at hun blev ved med at sige, "Du har da aldrig været oppe og se ham.. har du?, så findes han jo heller ikke!" Alligevel sad jeg med bevidstheden om, at selvfølgelig findes han, det var en sikker vished for mig, og det havde mine forældre lært mig. Fandt på den måde hurtigt ud af, at ikke alle havde den samme overbevisning om den sande Gud. 

 

Har haft op- og nedture i min unge alder, tider i kampen om at være som de andre, og tider hvor man ville leve med Jesus. Kunne jo sagtens se, at man ikke kunne begge dele. Kendte sandheden om at Gud var virkelig, men forståelsen af frelsen, var ikke til åbenbaring, selvom man vidste det af ord.

 

Har så haft en tid, for snart 4 mdr. siden, oplevelser af voldsom frygt. Før jeg blev mor ville jeg ha "festet det væk" i byen og fortrængt det, men når man står med en mand og to børn, snart nr. 3, er man utilfreds og ked af det, for man har jo et ansvar for sine børn, og viden om det, blev til mere og mere frygt.. og til tider kunne jeg sætte mig ned og tænke, "ber nogen for mig?, kalder Guds ånd på mig?" For jeg kunne ikke få fred, det blev forfærdeligt for mig at sove, selvom min mand var i huset, "tænk hvis jeg dør nu, var min tanke… Var fyldt med frygt, anger og bedrøvelse indeni.. satan løj også over for mig og brugte ting i Bibelen ude af sammenhæng og sagde, jeg alligevel havde forspildt min chance, så jeg måtte bare vente på evig dom nu..

Til sidst blev det nok, kunne ikke leve sådan og tog hurtig kontakt til min tidligere pastor og leder, som fik mig til at se håbet og vejen frem til et liv med Gud og forståelsen af, at der er en fuld kærlighed, som fordriver alt frygt, som jo er forbundet med staf, og det var den kærlighed, jeg skulle vende om til og lade blive virkelig. 

 

Tog selvfølgelig valget om at lade Jesus komme med Sit lys over mit liv, og at vende om til et liv i fællesskab med Gud i hverdagen, hvor Bibelen og Hans ånd kan forvandle mig mere og mere, så jeg kan ligne Jesus mere.. Vi ved jo, vi er skabt af Gud til at leve i lyset med Ham og blive som Ham.. og Gud er fyldt med kærlighed, renhed og elsker mennesker, så Han har givet os den vilde mulighed at leve i fællesskab med Ham og med Hans ånd. Det hele blev vendt til en sand omvendelse, i at have virkelig forstået, man var fortabt og havde brug for Jesus og i at opleve Gudsfrygt, som følger én ind på den rette vej..

 

Gud er virkelig og vi som kender alle ordene, må komme ind og få forståelsen af evangeliet, blive frelst og forstå kærligheden og Gudsfrygten. Lad os blive ved med at være "sultne" efter at forstå sandheden mere og blive bevidste om, at der er en frelser og et nyt liv i brand for Ham, der er ingen anden mellemvej for mig eller nogen anden, vi lykkes kun i Ham.   

 

Hilsen Silvia