 |
Bøn i menigheden
I Troens Ord tror vi på at alt starter og fuldføres igennem bøn, at bøn er meget vigtigt, da det er personligt fællesskab med Gud.
I den første menighed, i apostlenes gerninger var bønnen en af grundfundamenterne, og ved menighedens bøn skete der mange ting, det var det som åbnede døre og gav menigheden favør (Ap.gr. 2:42).
Derfor opfordrer vi menigheden til bøn personligt, i hjemmene og i grupper.
I menigheden har vi i løbet af ugen forskellige bønnesamlinger, bønnegrupper og bønneteams som samles for at bede ind i konkrete områder. Disse områder er bl.a vores by, landet, regeringen, nationerne, vores missionærer, Israel, forskellige arbejdsområder i kirken osv. Folk sender også bønneemner, som de ønsker forbøn for. Disse bønneemner er der så grupper der helt målrettet går ind og beder for.
Vi ved at vores Gud er en bønhørende Gud, som ønsker at mennesker skal lykkes og have det godt på alle områder, så derfor beder vi med stor frimodighed ind i alle de forskellige områder, og ser igen og igen at behovene bliver mødt.
Vi har også bøn- og faste dage hver måned, som også blev praktiseret meget i den første menighed (Ap.gr.13:2), her sætter vi en dag af og søger Gud sammen.
Vi oplever at bøn er et meget spændende område, som når man først for smag for det vil man bare dybere ind i det, det er fascinerende at vi har mulighed for at have fællesskab med Gud, at vi kan tale med ham og at han også ønsker at tale tilbage til os.
Du er altid velkommen til at kontakte os, såfremt du ønsker at vi skal stå sammen med dig i bøn.
|
 |